På forkant med Bæredygtig Udvikling

Kan det betale sig at være på forkant med bæredygtig udvikling? Kan det ikke bedre betale sig at lade de andre lande lave pionerarbejdet og dermed lade de andre begå alle fejlene og så vente, ind til man bliver tvunget til at indrette landet og dets lovgivning på en mere bæredygtig udvikling?

Bæredygtig udvikling handler om, at man i sine nuværende bestræbelser inkluderer hensyn til kommende generationer på alle samfundets områder. Det drejer sig derfor både om miljø, demokrati og økonomiske muligheder og social retfærdighed. Men kommer det ikke af sig selv, når først presset kommer for reformer?

I den enkelte virksomhed er svaret, at det ikke kan betale sig, hvis horisonten bare er 1-3 år. For så vil sådanne hensyn og initiativer mod en meget mere bæredygtig produktion kun koste udgifter og dermed påvirke bundlinjen negativt.

Ser vi derimod på virksomhedens indtjeningsevne over 5-10 år og derudover, så ser billedet helt anderledes ud. Her viser det sig, at virksomheder, som har blik for de langsigtede udfordringer, også bliver de langsigtede vindere i det globale spil om vækst i produktion og udbytte.

I praksis vil en mere bæredygtig produktion kræve både omstilling i koncept og investeringer i produktionsudstyr. I mange tilfælde er omstillingen i indstilling til produktionen nok det vanskeligste at have med at gøre.

Hvor man måske ind til nu alene har målt bundlinjen på økonomien i et kort perspektiv, så vil medvirken til en bæredygtig udvikling kræve et fælles engagement hos alle medarbejdere til at se grundideen og det fælles gavnlige sigte med omstillingen.

Det kan godt tænkes, at en mere bæredygtig produktion vil være afhængig af endnu større ansvarlighed hos medarbejderne i forhold til produktionen i virksomheden. Dette fremmes lettest ved at give medarbejderne mere indflydelse og generelt ved uddelegering af ansvar.

Den gode sidegevinst ved dette er, at medarbejdernes højere niveau for ansvar ikke vil være begrænset til aspekter, der har med omlægning til mere bæredygtig produktion at gøre. Tværtimod vil medarbejderne ved den rigtige måde at uddelegere ansvar og styrke medindflydelse på generelt blive mere optaget af virksomhedens generelle trivsel og drift.

Signalerer ledelsen, at den er overrasket over, hvor dygtigt og ansvarligt medarbejderne har påtaget sig opgaven, vil det alt i alt medvirke til en endnu bedre løsning af løbende og fremtidige opgaver.

Ser vi på udviklingen i Danmark gennem de sidste 100 år, så er der gode eksempler at lære af. Vi begyndte i Danmark tidligt med at flytte landbrugsproduktionen fra korn m.v. til dyr og forædlede mejeriprodukter. Som sidegevinst medførte det, at der blev udviklet en internationalt førende industri knyttet til forarbejdning af landbrugsprodukter. Og dette er en industri, som Danmark stadigt klarer sig rigtigt godt i.

Men mange omstillinger kommer ikke spontant. De kræver en fælles begrænsende udfordring. Hvis denne kommer af ydre omstændigheder globalt, som for eksempel stigende energipriser, så vil Danmark ikke umiddelbart være bedre stillet. Det har vi dog været netop takket været tidligere regeringers engagement i at nedbringe energiforbruget og dreje udviklingen mod en mere bæredygtig udvikling.

Da man i Danmark begyndte at stille langt højere krav til udledningen af spildevand, end hvad der var normen i mange andre lande, så pressede det en industri frem, som blev blandt de førende inden for spildevandsteknologi.

Det danske vindmølleeventyr er det mest omtalte eksempel på rettidig omhu med henblik på at forcere en udvikling, der kunne forventes, hvorved lille Danmark kom i en førerposition internationalt. Den samlede danske eksport af energiteknologi og udstyr nærmer sig svimlende 200 mia. kroner om året.

Der vil også være masser af nicher i fremtiden, hvor Danmark vil kunne få en plads i eliten, hvis kommende regeringer forstår, at udfordringen om bæredygtig udvikling vil blive et stadigt mere presserende emne. Det kan derfor betale sig at gøre en pionerindsats mod mere bæredygtig produktion og forbrug. Det vil gavne den enkelte virksomhed på lang sigt og være et scoop for landets økonomi.

Søren Breiting er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) – se mere om
Sørens arbejde med bæredygtig udvikling på http://www.dpu.dk/om/breiting og hold øje med denne blog på http://sund-fornuft.blogspot.com/.

Der er brug for perspektiv og sund fornuft i samfundet

Medierne skaber en stor del af den danske virkelighed. Sådan har det nok altid været, men aldrig så stærkt som nu.

Samtidig indføres en række foranstaltninger i den offentlige forvaltning, som skal være behjertede forsøg på at effektiviserer og forbedre den offentlige service. Men i alt for mange tilfælde ser det ud til, at barnet smides ud med badevandet.

Det må der være nogen, der gør opmærksom på.

Vi har bevæget os væk fra et samfund med tiltro til den enkelte over mod et samfund, hvor alt skal dokumenteres for derved at kunne styres ovenfra, og hvor dokumentationen skal bruges til at vaske hænder ovenfra, så man ikke kan hænges ud.

Tillid og ansvarlighed skal tilsyneladende erstattes af management, dokumentation, effektivisering og privatisering under overskriften 'modernisering'.

Disse er eksempler på en række udviklingstræk i det danske samfund, der bekymrer mig mere og mere. De har både at gøre med den almindelige samfundsudvikling og den måde, man ser på, hvad der er fremskridt.

For mig at se sker det i det gale perspektiv og uden brug af sund fornuft.

Dette kommer denne blok til at handle om, og jeg inviterer stærkt til, at andre giver deres besyv med i kommentarerne. - Idet jeg ikke tager patent på hverken det rette perspektiv eller den sunde fornuft. I begge tilfælde fungerer de kun, hvis vi er mange om at dele opfattelsen.

Velkommen tilbage til 'Perspektiv og sund Fornuft' på sund-fornuft.blogspot.com

Søren Breiting
Lektor & cand. scient.